<kbd id='125bf8cd9d'></kbd><address id='125bf8cd9d'><style id='125bf8cd9d'></style></address><button id='125bf8cd9d'></button>

          F? de daglige nyheder fra Version2 og Ingeni?ren. L?s mere om nyhedsbrevene her.

          close
          Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsf?ring fra samarbejdspartnere.
          F?devarer14. jan 5:12
          M?lk laboratorie in vitro landbrug forskning GRAFIKPLUS.

          Fremtidens ko-frie m?lk gror i et laboratorium i Aarhus

          Forskere fra Aarhus Universitet vil dyrke m?lke- skabende kv?gceller. Hvis de kn?kker koden, kan fremtidsm?lken blive en f?devare- og klimam?ssig game changer – men der er lang vej til m?let.

          Elektronik13. jan 15:0414

          Siemens i stormvejr: S?lger teknologi til ny kontroversiel australsk kulmine

          australien, skovbrand,
          andre skriverogs? v?rd at l?se
          Australien brand skovbrand bushbrand
          via DR Nyheder 14. jan 2020 07:34
          Australiens naturbrande har udledt n?sten lige s? meget CO2, som hele landet g?r p? et ?r
          via TV2 Nyheder 14. jan 2020 07:33
          Enigt EU-Parlament vil have f?lles standard for mobilopladere
          via Light Reading 13. jan 2020 13:34
          Smartphones overholder str?lingsgr?nser
          via Independent.co.uk 13. jan 2020 07:50
          Det regner med guler?dder: Australske fly leverer f?de til udsatte dyr efter naturbrande
          Se hele overblikket
          Transport13. jan 11:467
          Lynetteholm K?benhavnPLUS.

          Lynetteholmens metro bliver planlagt: Her er de tre forslag

          Tech Management13. jan 17:17
          VR

          VR-teknologien k?mper med digital s?syge: Forsinker det helt brede gennembrud

          Kvalme og ubehag er kedelige f?lger, der desv?rre ofte opst?r, n?r mennesket kaster sig ind i en digital parallelverden. Men m?ske kan sm? justeringer g?re v?rkt?jet mere tilg?ngeligt.

          Biotek13. jan 16:28
          gentests, dna, generPLUS.

          Gentest-firma udvikler for f?rste gang egen medicin

          Version213. jan 17:47
          Trafikuheld trafikulykke trafikdr?bte

          Data-kaos i norske myndigheder: It-fejl kan have p?virket straffesager

          Transport13. jan 13:137
          Diesel test ricardoPLUS.

          Unders?gelse: Partikeludledning fra dieselbiler er langt st?rre, end testmetoder viser

          Ingeni?ren Blogs
          • Louise Floor Frellsen
            Patentkontoret

            Hvad kan man s? ikke patentere? Del 1 – ideer, ikke opfindelser

            Langt det meste af lovgivningen omkring patenter g?r p?, hvordan de skal skrives og sidenhen vurderes. Patenter er noget man kan f? for opfindelser, men pudsigt nok defineres det aldrig i den europ?iske patentlov, hvad en opfindelse er. I stedet bliver det afgr?nset af nogle krav opfindelsen skal opfylde (der er en liste lige et par linjer l?ngere nede) samt angivelser af, hvad der ikke er opfindelser. Derfor er et lille – men meget vigtigt hj?rne af patentviden – hvad man ikke kan patentere. Der er nemlig nogle ting, som slet og ret er udelukket. ### Det der kan patenteres Vi begynder lige bagfra. Hvis vi lige nu ser bort fra formaliteterne om, hvordan et patent skal skrives, er kravene til, hvad man kan patentere de fem punkter herunder (som s?dvanligt med udgangspunkt i den europ?iske patentlov, som er den jeg ved mest om. De overordnede krav p? listen er mestendels ens for hele verden, men der er nationale forskellige p?, hvad man kan og ikke kan patentere). * Det skal v?re en opfindelse [indenfor et teknologisk felt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar52.html) * Det skal v?re [nyt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar54.html) * Det skal v?re [opfindsomt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar56.html) * Det skal v?re [industrielt anvendeligt](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar57.html) Det er effektivt de ting, jeg bruger langt det meste af min arbejdstid p?. Fra mekaniksiden er det som regel forholdsvist overskueligt at se, om noget er nyt – enten er det nyt eller ogs? findes det allerede. Hvorvidt det er opfindsomt – eller som vi kalder det: om det har opfindelsesh?jde – er straks sv?rere. Der er i det europ?iske patentsystem meget specifikke regler for, hvordan man sammenligner den nye ide med det allerede kendte og vurderer, om det er oplagt for en fagmand, der ikke allerede har set l?sningen, at n? frem til det samme. Men det er et stort nok omr?de, til at vi gemmer det til en anden god gang. ###Udelukket eller bare ikke opfindelser? N?, det var det med, hvad man ikke kan patentere, vi kom fra. Der er s? at sige to store kategorier som er udelukket. Der er de ting, som den europ?iske myndighed [ikke betragter som opfindelser](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar52.html), og s? er der de ting, som myndigheden simpelthen[ ikke mener, at man b?r kunne patentere](https://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/epc/2016/e/ar53.html), fordi det ville v?re uforsvarligt uanset om det er opfindelser eller ej (blandt andet behandlingsformer, plantearter eller uetiske ting). Selvom det er et af de mindre omr?der, bliver det alligevel en lang og ret teoretisk sm?re (og helt uden sjove patentbilleder, fordi det jo netop er ting, som folk ikke f?r patent p?). S? nu tager vi den f?rste del – alts? ting der ikke betragtes som opfindelser – og s? kan vi komme ind p? det, der betragtes som uetiske at patentere n?ste gang. ###Opdagelser, videnskabelige teorier og matematiske metoder Det er ikke fordi opdagelser og matematiske teorier ikke er opfindsomme eller brugbare. Tv?rt imod kan de ligge til grund for s? meget, at det ville forhindre udviklingen, hvis man kunne patentere det. Det er derfor udelukket, for at undg? at nogen kan f? en al for bred beskyttelse og forhindre andre i at arbejde videre indenfor feltet. Du kan for eksempel ikke tage patent p? sammenfiltrede kvantetilstande (engelsk: entangled states) generelt, men du ville godt kunne tage patent p? en specifik maskine, der form?r at skabe to fotoner, der er entangled. ###?stetiske kreationer Lidt simpelt sagt skal det man tager patent p? kunne g?re noget ”teknisk” i sig selv. (Vi kan godt tale om, at kunst kan v?kke en f?lelse i tilskueren, men med mindre man kan sikre sig, at det er den samme f?lelse hos alle og p?vise hvordan den p?virker dem, g?r den ikke). En af grundene til at denne slags opfindelse er ekskluderet er ogs?, at de f?r beskyttelse p? anden vis – for eksempel igennem ophavsret, designbeskyttelse eller varem?rker. De emner, ved jeg ikke selv s? meget om (endnu), men m?ske jeg kan f? en kollega til at l?re mig om dem, s? jeg kan sige et par ord om det en anden gang. Hvis det ville det have interesse? Det b?r dog n?vnes, at man godt kan patentere teknologien, der g?r en ?stetisk kreation mulig. For eksempel kan man ikke patentere et billede – alts? indholdet af et maleri – men man kan godt beskytte den type l?rred, maling, pensler eller sprayd?ser der tillader en at male p? netop den m?de. ###Pr?sentation af information Du kan godt beskytte en sk?rm, men ikke layoutet p? den. P? en m?de kan man jo sige, at hvordan noget pr?senteres ogs? handler om ?stetik. Derudover er det et omr?de, hvor det er utroligt sv?rt at p?pege den teknologiske effekt. Argumenter s? som, at det er hurtigere eller nemmere for en bruger at orientere sig om informationen, holder sj?ldent, for det er jo et sp?rgsm?l om pr?ferencer. Vi kender vist alle sammen alt for godt, at de har flyttet rundt p?, hvor tingene st?r i supermarkedet, eller at en opdatering har ?ndret layoutet af det program vi bruger. Selvom det m?ske er smartere p? papiret, passede det gamle lige ind i ens systemer og rutiner, s? der er ikke noget vundet for en selv. Ligesom med alle de andre punkter, kan det godt v?re lidt spidsfindigt, fordi det kommer an p? om, der er en teknologisk effekt ved at pr?sentere informationen p? en bestemt m?de, og som man ellers ikke kunne opn?. I retningslinjerne for hvordan europ?iske patenter vurderes af Den Europ?iske Patentmyndighed (European Patent Office - EPO) beskrives det vist, som at det kan v?re tilladt, hvis det faciliterer en fortl?bende maskine-menneske-interaktion, som ellers ikke havde v?ret mulig. Et eksempel p? pr?sentation af information, som det har v?ret tilladt at f? patentbeskyttelse for, er Apples patent p? [swipe to unlock](https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/038008079/publication/EP2128782A1?q=EP%202128782%20B1) som opn?r, at man ikke kommer til at l?se sk?rmen op ved et uheld. Her er det kun en specifik region, som man kan swipe i for at l?se op (den der lille stribe, hvor en klods flyttes), imens resten ikke reagerer. Det handler alts? ikke om, hvor p? sk?rmen denne region er, eller pr?cis hvordan den ser ud men om, at man kun kan aktivere i et bestemt omr?de, og at man tydeligg?r det for brugeren, hvor det er og om de er i gang med at g?re det. Den m?de informationen er pr?senteret p? tillader brugeren at interagere med telefonen p? en m?de de ellers ikke kunne. ###Regler, metoder til at udf?re mentale udledninger, spilleregler, forretningsmodeller og programmer til computere Det er en l?ngere sm?re, men det cirkler alt sammen om det samme. Man kan ikke patentere tankevirksomhed og handlem?nstre. Det giver m?ske lidt sig selv, at det ikke ville v?re rimeligt at stoppe folk fra at m?tte t?nke p? en bestemt m?de, n?r de laver deres virksomhed. Derudover ville det ogs? v?re n?rmest umuligt at h?ndh?ve, for hvordan skulle man bevise, at ens konkurrent fik den gode ide ved at f?lge det tankem?nster, man havde patenteret, og ikke et andet? [>>media:143889|Der er ikke noget tankepoliti her. Man kan ikke patentere den smarteste m?de at l?se en sv?r sudoku - eller for den sags skyld reglerne til sudokuen.] Man kan dog godt patentere nogle af delene integreret i teknologi. Det er derfor, det kan lade sig g?re at tage ”software-patenter”. Men det s?ttes i g?se?jne, fordi det netop ikke kan g? p? software alene og heller ikke bare p? ”at v?re p? en computer”. Det er et st?rre omr?de, s? det vi skal nok tage et helt indl?g om i tredje del af ”hvad man ikke kan patentere”-serien, s? vi kan komme lidt mere ned i detaljerne blandt andet om forskellen p? hvad man kan og ikke kan beskytte i Europa og i USA. Det var de ting, der ikke betragtes som opfindelser. Det der er udelukket p? grund af etiske overvejelser om patenter, tager vi i anden del af gennemgangen af, hvad man ikke kan patentere. Er der nogen af de her ting, I synes man burde kunne patentere? #Bonusindl?g - CRISPR# N?ste indl?g kommer allerede i n?ste uge, for CRISPR er ikke bare et stort emne indenfor molekyl?rbiologien, det er ogs? noget, der har strakt sig ind i patentverdenen, og i l?bet af denne uge er en vigtig afg?relse ved at blive truffet af EPO i forhold til det oprindelige CRISPR patent. Da jeg er fysiker, ved jeg desv?rre ikke s? meget om hvordan CRISPR virker og er nok ikke den bedste til at fort?lle om det – men s? er det heldigt, at min gode patentkollega Simon (MSc Human Biology, Ph.d. Immunologi fra K?benhavns Universitet), har styr p? den slags! S? p? tirsdag l?ner han bloggen, og fort?ller om den afg?relse hele patentverdenen lige nu venter i sp?nding p?.
            3 Kommentarer
          • Svend T?fting
            Intelligent transport

            Alle ?nsker udvikling, men ikke forandring.

            Jeg har i disse spalter de seneste gange skrevet om mulighederne for at transportsektoren kan bidrage til Folketingets ?nske om en reduktion p? 70% CO2 i 2030. Tak for de mange gode kommentarer og forslag, som jeg vil vende tilbage til i kommende blogs. Jeg vil dog lige bem?rke at jeg ikke er mod bilister, som flere har skrevet. Mit ?rinde har udelukkende v?ret at pege p? de h?ndtag, der kan g?re, at transportsektoren bidrager til den ?nskede reduktion af CO2. For transportsektoren skal ogs? yde sit bidrag. Men f?r jeg g?r videre med h?ndtagene mener jeg der er behov for at kommentere den aktuelle politiske proces. Det startede p? de Radikales vinterm?de sidste weekend, hvor de Radikales politiske leder Morten ?stergaard pr?senterede et forslag om, at afgifter p? CO2-udledning skal v?re den drivende faktor den klimahandlingsplan. Det kr?ver derfor en markant skatteoml?gning de kommende ?r. Vores k?re statsminister Mette Frederiksen sagde p? samme m?de, at n?r politikerne p? Christiansborg i for?ret skal forhandle om en klimahandlingsplan, s? kommer sp?rgsm?let om skat og afgifter ogs? p? forhandlingsbordet. Hvis vi skal tage disse udmeldinger for p?lydende, ja s? skal der ogs? ske en oml?gning af afgifterne i transportsektoren. Men Mette Frederiksen har ogs? efterf?lgende sagt, at reduktionen skal ske med ”teknologi og omstilling”. S? lad os se p? de to begreber. Hvis vi tager teknologien f?rst, ja s? t?nker hun sikkert meget p? el-biler og mere effektive fossilbiler. Men beregninger fra IDA viser, at vi skal til at forbyde salg af fossilbiler allerede om et par ?r hvis transportsektoren skal reducere CO2 udledningen fra nu med blot 25% i 2030. Vi bliver derfor n?dt til at supplere med andre l?sninger, der kan reducere trafikken. Her findes der teknologiske l?sninger, der kan bidrage til en bedre mobilitet og mindre CO2. Statsministerens ?nskede ogs? vi skal bruge omstilling. Her er en omstilling af transportsektoren meget anderledes end mange andre sektorer. For der er over 5 mio. danskere, der skal til at agere mere milj?venlige, n?r de skal transporteres. Det v?re sig k?b af biler, mobilitetsbehov og valg af transportmidler. For som jeg mange gange i disse spalter har p?peget, s? kommer vi ikke udenom de ?konomiske incitamenter. For der er indbygget en tr?ghed i omstillingen. Alle ?nsker udvikling med ikke forandring. S? jeg vil tillade mig at tolke ordet omstilling til ogs? at v?re vi skal ?ndre adf?rd. For hvis vi ikke g?r det, kan transportsektoren ikke leve til reduktionen af CO2. Vi skal k?be andre biler, transportere os sammen osv. Men uanset hvilke virkemidler politikerne bringer i anvendelse, s? vil det tage lang tid at omstille. S? derfor skal vi i gang nu, og der skal udarbejdes en langsigtet plan. Og politikerne ved godt hvad der skal til. Det skal v?re dyrere at bruge bilen og m?ske billigere at k?be dem. Men det vil altid ved en s?dan oml?gning v?re en fordel for nogle og til stor ulempe for andre og de sidste vil brokke sig h?jlydt. Det kan politikerne ikke lide. For at oml?gningen transport?konomien ikke skal blive en brik i den n?ste valgkamp er det n?dvendigt med en bred aftale, og her har Folketinget nu en historisk chance/lejlighed til at g?re det med den brede aftale om en CO2 lov. Og der er mange midler der kan bringes i anvendelse. Jeg har i disse spalter v?ret inde p?, at det er n?dvendigt med en oml?gning af k?rselsfradragene. Og k?rselsafgifter er n?vnt mange gange. En lavteknologisk l?sning kunne v?re at h?ve priserne p? fossile br?ndstoffer med 1 kr. Det vil ?ndre p? gr?nsehandelen, men kun meget begr?nset. For hvem vil k?re 50 km for at f? tanket 50 l. Jeg har h?rt nogle ved festlige lejligheder foresl?, at vi kunne h?ver priserne med 1 kr. p? Sj?lland – her har vi ikke gr?nseproblematikken – med det er vist urealistisk. Men princippet har faktisk v?ret anvendt i Troms? i Norge. Hvis transportsektoren skal bidrage til den ?nskede CO2 reduktion kr?ves der langt flere midler fra Statens side til forskning og udvikling. Transportomr?det er i mange ?r blevet udsultet herhjemme, og vi halter langt bagefter de lande vi gerne vil sammenligne os med. Der skal forskes og udvikles. Vi kan ikke blot vente p? teknologiske fix importeret fra udlandet. I mange andre lande er er der afsat v?sentlige ressourcer til at afpr?ve nye teknologier. Og det er ikke blot en test af om de virker, men ogs? om trafikanterne vil anvende dem. Derfor skal vi i gang med st?rre fors?g. Hvis vi skal kunne tro p? at Regeringen mener det alvorligt, s? b?r der i den kommende plan mindst afs?ttes en mia. kr. til transportsektoren til forskning, udvikling og st?rre fors?g. Og det kan ogs? have en god erhvervsm?ssig effekt for danske virksomheder. Omstilling kommer ikke af sig selv. Vi skal alle yde. Alle vil gerne have udvikling, men ikke forandring. S? derfor skal vi alle presses til at ?ndre adf?rd, hvis transportsektoren skal bidrage til reduktionen p? de 70% CO2.
            78 Kommentarer
          • Peter B?ggild
            Supermaterialer

            Virtuel tur i et af verdens bedste rentrum

            Hvad skal der til for at lave mikro- og nanoteknologi i verdensklasse? Temmelig meget, viser det sig. Danmark har et stort og avanceret tempel for mikro og nanostrukturer p? Danmarks Tekniske Universitet. Det startede som Mikroelektronik Centret, blev s? til DTU Danchip, og hedder idag DTU Nanolab. Med et areal p? 1350 m2 i rentrum, er det ogs? p? international skala et stort rentrum. Det ligner en blanding af et futuristisk hospital og en rumstation, hvor teknikere og forskere bev?ger sig forsigtigt rundt i beskyttelsest?j for ikke at "smitte" de sarte mikrostrukturer med st?v. "Menneskeaberne" der arbejder i et rentrum er uden konkurrence det mest beskidte der f?r lov at komme ind, men trods al det avancerede isenkram, de stringente krav til renhed, og det faktum at mennesker forurener, er det i h?j grad ogs? menneskerne der hver dag arbejder p? at vride ekstra performance ud af maskinerne, og udvikle de h?jt optimerede "bage-opskrifter" der kan g?re det umulige muligt. Vi n?ede sidste ?r en fantastisk milep?l der gav genlyd i det internationale forskningsmilj?, da vi som de f?rste i verden skar nanomaterialet grafen ud med 10 nanometer opl?sning, og derved ?ndrede en af dets mest fundamentale egenskaber - nemlig dets b?ndstruktur. Se f.eks. artiklen p? [Physorg ](https://phys.org/news/2019-02-breakthrough-graphene-based-electronics.html) eller [Materials Today](https://www.materialstoday.com/carbon/news/novel-electrical-properties-in-graphene-holes/). (https://www.nature.com/articles/s41565-019-0376-3)") Vi n?ede s? langt f?rst og fremmest fordi vi havde nogle kreative og knalddygtige forskere som sled i ?revis - prim?rt Lene Gammelgaard and Bjarke S?rensen Jessen. Men en anden foruds?tning var at vi havde m?ske verdens bedste elektronstr?le litografi system til r?dighed, alts? maskine der kan lave m?nstre med fokuserede str?ler af elektroner med ekstrem h?j opl?sning. Elektronerne klipper kemiske bindinger i en plastik film i stykker i et bestemt m?nster, og denne "?ndrede" plastik kan derefter fjernes med et opl?sningsmiddel. Derefter er der hul igennem, og s? g?r det l?s med ?tsning eller metaldeponering, alt efter hvad man vil opn?. Maskinen er et japansk monster der hedder JEOL 9500FS, og "JEOL" er i daglig tale "Dj?vlen"... og det passer meget godt, fordi man (1) har ikke lyst til at g?re den vred, (2) den er kompliceret at have med at g?re, og (3) den f?r altid ram p? en til sidst :D... men s? kan den til geng?ld lave mirakler!!!! Nu byder DTU Nanolab p? en guidet - virtuel - tur, hvor du kan f? lov at g? rundt i de hellige nano-haller, fra din bekvemme l?nestol, ganske som google streetview. Du kan g? overalt, og kan klikke p? du har lyst til at l?re mere om. Det er ret sjovt, ogs? selvom man ikke er ekspert, og giver et indtryk af hvor meget der skal til for at blive et af verdens f?rende akademiske rentrum. If?lge J?rg Hübner, Direkt?r for DTU Nanolab, er Danmarks nanoflagskib velkendt overalt i verden, og p? top-fem listen over rentrum i akademiske milj?er i verden. Der er brugt langt over en milliard gode danske kroner p? det og en lang r?kke virksomheder nyder idag godt af al det l?kre isenkram og en h?r af teknikere og forskeres support. [**Tag en tur ved at klikke p? linket her**](https://my.matterport.com/show/?m=n7rBdnKvgxd)
          • Kaare Sandholt
            Kinesisk energi

            Den “dyre” klimaomstilling

            Et samlet kor af eksperter og journalister har gjort sig store anstrengelser for at fort?lle, at klimaomstillingen bliver dyr. Det kan jo v?re meget fornuftigt ikke at foreg?gle befolkningen at man kommer gratis til en s? stor omstilling, som er n?dvendig for at n? 70% i 2030 (og 100% i 2050 eller f?r), men de forskellige udsagn har mere bygget p? holdninger og forventninger end p? analyser og fakta. Det er en af de store undladelsessynder, som den tidligere regering og folketing m? tage p? sin kappe, at man ikke har s?rget for et analyseapparat og analyseresultater for klimaomstillingen frem til 2050. Mere fundamentalt er der brug for at forst? hvad man taler om, n?r man taler om “dyrt” - hvad og for hvem. I det hele taget ville en s?dan begrebsafklaring v?re nyttigt, b?de n?r man snakker om m?l og virkemidler. Jeg vil gerne l?gge ud med starten p? en s?dan afklaring - i h?bet om, at andre vil blande sig via kommentarsporet. Min tilgang er nok pr?get af en ingeni?rtilgang til tingene og kan sikkert med fordel suppleres med en mere stringent ?konomisk tilgang. Min (udokumenterede) p?stand er, at klimaomstillingen ikke n?dvendigvis er s?rlig dyr for samfundet, og at en kreativ brug af de ?konomiske virkemidler - skatter, afgifter og tilskud - kan sikre at oml?gningen gennemf?res uden afg?rende at ?ge uligheden i samfundet. Vaner og livsstil m? n?dvendigvis ?ndres, her m? politikerne ikke have ber?ringsangst, men ?konomisk set beh?ver gennemf?relsen af klimaplanen ikke at skabe ?get ulighed. ## Er det dyrt? Udgangspunktet for tankegangen er, at omkostningerne ved klimaomstillingen skal relateres til de samfunds?konomiske omkostninger og fordele. Derefter kan man via forskellige virkemidler fordele de ?konomiske fordele og ulemper ud fra de politiske prioriteringer man anl?gger. Teoretisk set vil man uden en samlet udledningsramme v?lge at gennemf?re de tiltag som giver et samfunds?konomisk overskud og undlade at gennemf?re tiltag, som giver underskud. Med et klimam?l om 70% reduktion bliver opgaven at rangordne tiltagene og gennemf?re de tiltag som billigst muligt leverer de 70%’s reduktion. Ved analysen af de samfunds?konomiske fordele og ulemper er det naturligvis n?dvendigt at sammenligne med en situation hvor tiltagene ikke bliver gennemf?rt. Med andre ord, det er n?dvendigt at fasts?tte en omkostning for udledningen af CO2 og andre klimagasser som afspejler de tilsvarende skadevirkninger. En anden vigtig faktor er den samfunds?konomiske kalkulationsrente, som har stor indflydelse p? den samfunds?konomisk rentabilitet af et tiltag. Traditionelt har man i Danmark regnet med en forholdsvis h?j rente p? samfunds?konomiske investeringer, men man kan med stor ret argumentere for, at den b?r v?re lille (eller m?ske negativ) n?r det drejer sig om at undg? langsigtede, men ?del?ggende konsekvenser af klimaforandringerne. Da en r?kke tiltag (is?r p? energiforsyning og energiforbrugsomr?det) i forvejen er rentable ud fra en sn?ver projekt?konomisk kalkule, er det min forventning, at den samlede samfunds?konomiske regning for klimatiltagene er relativt beskeden med anvendelse af en rimelig kalkulationsrente og en rimelig udledningspris for CO2 og andre klimagasser. ## Skatter, afgifter og tilskud skaber incitamenterne Med listen over “least-cost” tiltag i h?nden kan man s? se p?, hvilke incitamenter, der skal til for at gennemf?re dem. Ud over deciderede p?bud og forbud er ?konomiske virkemidler som skatter, afgifter og tilskud rimeligt effektive virkemidler, hvis de er indrettet fornuftigt. Skatter, afgifter og tilskud virker p? to m?der - dels som et incitament og dels som et middel til omfordeling blandt de ber?rte parter. Klimar?det, de ?konomiske vism?nd og senest Det Radikale Venstre har peget p? at “den skarpeste kniv i skuffen” er CO2-afgifter i bred forstand. Igen ud fra en teoretisk tilgang er det uomtvistelig et effektivt v?rkt?j, men i praksis er denne vej fyldt med forhindringer, n?r CO2- (eller rettere drivhusgasafgiftens) st?rrelse skal fasts?ttes for alle produkter. Hvis man i forvejen har valgt de forskellige klimatiltag ud fra en samlet samfunds?konomisk vurdering, b?r man uden problemer kunne bruge skatte-, afgifts- og tilskudspaletten meget mere frit. F.eks vil en differentieret moms p? f?devarer kunne bruges til at fremme sund og klimavenlig mad, EU-tilskuddene kunne oml?gges til klimast?tte til landbruget osv. samtidig med at ulighedseffekterne blev kompenseret ved ?ndringer i indkomstskatten, forh?jelse af de forskellige offentlige ydelser eller ved mere direkte kompensationer til forskellige virksomheder. Hovedsagen m? v?re, at disse kompensationsmekanismer ikke afg?rende sv?kker incitamentet til en klimaoml?gning. ## Er statsfinanserne det store problem? Tilbage er s? p?virkningen af statsfinanserne. Og her kan det jo godt v?re dyrt at klimaoml?gge, n?r man som samfund er blevet s? afh?ngig af et skatte- og afgiftprovenue, som man er i dag. Men n?r man har fundet de samfunds?konomisk bedste tiltag for at n? de klimapolitisk m?l og indrettet incitamentsstrukturen s? en oml?gning er mulig uden afg?rende ulighedsskabende effekter, er statskassen jo det mindste problem. Specielt i en situation hvor staten tjener penge p? at l?ne penge, er det en un?dig selvskabt plage at snakke om “hul i statskassen” og “ufinancerede udgifter” - i hvert fald i perioden frem til 2030 (p? l?ngere sigt m? man alligevel g?re sig uafh?ngig af skatter og afgifter p? klimabelastning). Der er selvf?lgelig ogs? med denne tilgang en r?kke forhindringer der skal overvindes, f.eks. i forhold til budgetloven og forpligtelserne i forhold til EU i den forbindelse, men det kan regeringen jo passende tage op i forbindelse med udviklingen af EU Green Deal. ## Er det s? realistisk? Det er sv?rt at sige, om s?dan en tankegang har en mulighed n?r klimaplanerne skal p? plads. Det m? v?re en rimelig forventning, at b?de klimamyndighederne og klimar?det har fokus p? de samfunds?konomisk omkostninger i bred forstand, n?r paletten af tiltag skal s?ttes op, og det m? forventes, at det analytiske beredskab til at foretage s?danne vurderinger bliver kraftigt forbedret i de kommende ?r. Skatteomr?det har altid vist sig at v?re ekstrem vanskelig at ?ndre, blandt andet fordi der er s? mange modsatrettede interesser p? spil. Tanken om en l?nefinansieret oml?gning via statskassen er sikkert ogs? noget af en mundfuld at sluge for traditionelt t?nkende politikere og embedsm?nd. Omvendt er gevinsten, at man kan h?ndtere den sociale udfordring ved den n?dvendige oml?gning langt bedre, hvis de sn?rende budgetb?nd blev l?snet. Specielt da det er en bunden opgave for politikere at levere en klimaplan, der kan realisere 70% m?ls?tningen, selv om det m?ske ikke helt er g?et op for dem endnu. Jeg h?ber p? modige politikere og embedsm?nd, men kan godt v?re i tvivl. Hvad t?nker I?
            171 Kommentarer
          • Poul-Henning Kamp
            PHloggen

            Det nye normale

            Et af de sp?rgsm?l som journalister bliver ved med at stille klimaforskere om Australiens afbr?nding er om "det er det ny normale". Det viser at de fundamentalt set ikke har forst?et situationen endnu. Takket v?re et utroligt samspil af tilbagekoblingsfaktorer har vi kunnet beskrive klimaet p? formen "x = a + st?j" det meste af det sidste ?rtusinde og det er en af de vigtigste, hvis ikke den vigtigste, ?rsag til at vi har n?et et udviklingsstade hvor vi har folkeskoler, centrabiblioteker og mobiltelefoner. Men s? l?nge vi bliver ved med at poste CO2-forurening ud i atmosf?ren bliver formlen mere noget i stil med "x = a + b*tid + st?j". Derfor er "det nye normale" simpelthen at klimaet bliver v?rre og v?rre, ?r for ?r. Alt tyder p? at "st?j" termen, groft sagt "vejret", ogs? vokser med ?get CO2-forurening. Som et minimum er nedb?rsintensiteten og muligvis ogs? kraftigste vindst?d log-normale sandsynlighedsfordelinger. At de er log-normale, betyder at logaritmen af m?lingerne ser ud til at v?re normalfordelte, hvilket betyder at selv en ganske lille v?kst i "st?jen" betyder at ting skyller og flyver bort, som if?lge bygningsreglementer baseret p? tidligere tiders klimanormaler burde blive hvor de var. Normalt er nye vejrrekorder noget med lige at klemme det sidste ciffer forbi den gamle rekord, 29.6° i stedet for 29.5°, men i Australien er temperatur-rekorderne denne sommer blevet sl?et med halve og hele grader og de varmeste fem ?r i Australiens meterologiske historie er 2019, 2013, 2005, 2018 og 2017. For Australien er "det nye normale" derfor ikke hvor meget h?jere risikoen er for skovbrande, men hvor meget risikoen for skovbrande vokser ?r for ?r. *phk*
            168 Kommentarer
          • Michael S?gaard J?rgensen
            Cirkul?r ?konomi

            Hvordan g?r det med forbrugsgoders levetid …… g?r det fremad?

            Sidste ?r ved samme tid gjorde bloggen ogs? status for, hvordan det g?r med produkters levetid som del af indsatsen for cirkul?r ?konomi med sp?rgsm?let ”Bliver varige forbrugsgoder snart varige ….. lysner det i horisonten?”. Konklusionen var, at cirkul?r ?konomi ofte fokuserer p? genanvendelse, mens l?ngere produktlevetid (”slowing ressource flows”) st?r svagere. Flere initiativer i 2018 antydede dog, at det m?ske var ved at lysne i horisonten: * et stigende antal reparationscafeer * fokus p? det gemte elektronik i skuffer og skabe der ikke l?ngere bruges, * nye reparationsprojekter for forbrugerprodukter hos flere affaldsselskaber * de kommende internationale tekniske standarder med definitioner for, hvordan f.eks. produktholdbarhed (”durability”) og mulighed for reparation (”repairability”) skal beskrives og vurderes * nye, obligatoriske EU ecodesign-krav fra 2021 for opvaskemaskiner, lyskilder og tastaturer som s?kaldte ”energirelaterede produkter" ## Status for 2019 En tilsvarende status for 2019 viser igen en vis fremgang i initiativer for l?ngere produktlevetid, men et egentligt paradigmeskifte i retning af l?ngere produktlevetid som den prim?re strategi for cirkul?r ?konomi, er der ikke tale om. Men cirkul?r ?konomi skal ses som en omstillingsproces, der udfordrer centrale dynamikker i b?de virksomheders forretningsmodeller og i borgernes forbrugspraksisser. Der vil b?de v?re opture og nedture, og vi skal l?re af begge typer erfaringer. Vi kan s?ledes alle v?re med til at bidrage til denne omstillingsproces ved at s?tte fokus p?, analysere og sprede erfaringerne fra nye initiativer, samtidig med at vi p?peger de bagvedliggende grundl?ggende problemer i den line?re ?konomi, der giver problemer med kort produktlevetid. ## 2019-reparationsunders?gelse fra Ingeni?rforeningen Ingeni?rforeningens reparationsunders?gelser fra 2017 og 2019 viser, at der et problem med forbrugsgoders levetid og dyre reparationsmuligheder – dvs. der er god grund til at igangs?tte initiativer med fokus p? disse problemer. Ingeni?rforeningens reparationsunders?gelse fra 2017 viste, at 25-30% af reparationer af forbrugsgoder opgives af borgerne – hovedsageligt fordi det er for dyrt at f? et produkt repareret sammenlignet med hvad det koster at k?be et nyt. En opf?lgende [unders?gelse fra 2019](https://ida.dk/media/5250/vi-koeber-nyt-fordi-det-er-for-dyrt-og-for-boevlet-at-reparere.pdf) (ligeledes blandt et repr?sentativt udsnit af den danske befolkning p? 2.000 personer) viste, at hvis et forbrugerprodukt g?r i stykker, s? k?ber danskerne i mange tilf?lde nyt frem for at fors?ge at f? det gamle produkt repareret. Mere end hver anden adspurgte i 2019-unders?gelsen vurderer s?ledes, at de enten aldrig, sj?ldent eller kun af og til f?r repareret hvidevarer og forbrugerelektronik frem for at smide ud og k?be nyt. Det er bekymrende i en tid, hvor klima og b?redygtighed topper listen over befolkningens bekymringer. Elektronikaffald er bl.a. et problem, fordi h?ndteringen af affaldet kan give milj?- og sundhedsproblemer, og fordi vi med den dominerende m?de at h?ndtere elektronikskrot p? i Danmark taber mange af de energi- og materialeressourcer, som er medg?et til udvindingen af r?varer og den efterf?lgende fremstilling af produktet, n?r produktet kasseres og ikke repareres. L?ngere produktlevetid tiltaler dog danskerne. P? unders?gelsens sp?rgsm?l om man vil betale mere for eksempelvis et elektronikprodukt, hvis det kan holde l?ngere, svarer hele 75 procent ”ja”. Dette er udtryk for en erkendelse af, at kassation af produkter p? grund af dyre reparationsmuligheder ikke kan forts?tte, hvis vi skal l?se klima- og milj?udfordringerne. Hvis samme erkendelse udvikles hos producenter og forhandlere, vil der komme flere varer p? hylderne, som er konstrueret til et l?ngere produktliv, samtidig med at der ville v?re st?rre interesse for indsigt i brugernes produkterfaringer ved at tilbyde billigere reparationsmuligheder. Det ville v?re sp?ndende at se initiativer i stil med den engelske k?de [Kingfishers initiativ](https://www.ellenmacarthurfoundation.org/assets/downloads/ce100/CE100_Report_Retail_Customer_Final.pdf) med in-store reparation og maker spaces: *“Kingfisher: the home improvement giant reinventing repair …. Castorama Poland, owned by Kingfisher, rewrote the norm by introducing repair centres in stores when they opened 16 years ago. Today all of its stores have repair centres. The repair operations are equipped to test lawnmowers and other products with combustion engines and to test panels for lights, as well as tools such as drills and jigsaws.* *…. Castorama’s Radom store in Poland also launched its Casto Lab maker space in 2016 where customers can learn DIY skills and use specialist tools and equipment to help with their projects. The Lab is used for workshops and demonstrations run by Castorama and its suppliers, which are advertised in-store and on local radio stations. Kids’ DIY classes are also held in the Lab.”* Det er interessant, at denne case er del af en rapport fra bl.a. Ellen MacArthur Foundation med titlen ”KEEPING CUSTOMER CONNECTIONS - Why customer relationships don’t have to end at the point of sale – lessons from the circular economy”. Rapporten viser, at s?danne initiativer vil v?re en oplagt forretningsmulighed for lignende virksomheder i Danmark! ## Endnu flere reparationscafeer i Danmark Der er i 2019 kommet v?sentligt flere reparationscafeer (repair cafeer) i Danmark. Der er s?ledes nu [32 reparationscafeer i Danmark](https://repaircafedanmark.dk/repair-cafeer-i-danmark/) – hvilket er 2-3 gange s? mange som ved slutningen af 2018. Reparationscafeer er udtryk for, at borgere ”tager sagen i egen h?nd”. Frivillige hj?lper andre borgere med at reparere produkter – b?de t?j og forskellige elektriske og elektroniske produkter. Det er sp?ndende, at Repair Café Danmark i 2019 indledte et [samarbejde med L?rerstandens Brandforsikring](https://repaircafedanmark.dk/om/samarbejdspartnere/), som vil hj?lpe med udbredelsen af konceptet i Danmark gennem d?kning af bl.a. udgifter til etablering af cafeer (indk?b af v?rkt?j m.m.) Repair Café Danmark vil i 2020 styrke sit arbejde med at opsamle og analysere data for hvor meget der repareres, hvad der repareres og hvad disse reparationer giver af milj?m?ssige fordele. M?ske kan disse data ogs? inspirere forhandlere til at s?tte fokus p? at tilbyde bedre produkter og billigere reparationsmuligheder! Netv?rket har ogs? styrket sit internationale samarbejde og er bl.a. medlem af den europ?iske kampagne [Right To Repair](https://repaircafedanmark.dk/om/samarbejdspartnere/): *”Vi tror p? at vi via dette samarbejde lettere kan f? vores ?nske om lovgivningen ?ndret p? Europ?isk plan. Vi mener nemlig at produkter skal have l?ngere garanti og holdbarhed og derfor skal de naturligvis kunne repareres, n?r de er g?et i stykker. Dette kr?ver, at produkterne er designet til reparation samt at producenterne giver support til reparat?rer af alle slags. Vi vil have retten til at reparere.”* ## Reparationsprojekter for kasserede h?rde hvidevarer Der er flere projekter, hvor affaldsselskaber etablerer muligheder for at kasserede h?rde hvidevarer fra husholdninger f?r forl?nget deres liv ved at blive unders?gt og eventuelt repareret. Ud over de ofte omtalte projekter hos AVV og Aalborg Forsyning igangsatte ARC sidst i 2018 et [fors?g](https://www.a-r-c.dk/affald-til-ressourcer#/holdspiller/genbrugafnyerehvidevarer) med genbrug af h?rde hvidevarer. Fors?get er et samarbejde mellem K?benhavns Kommune, ARC, Recipo (producentansvarsvirksomhed for bl.a. elektronik) og Recirk (salg af brugte h?rde hvidevarer). Dette fors?g synes at have et bredere produktfokus end andre projekter med samme form?l og har en direkte afs?tningskanal gennem Recirk. Fors?get omtales s?ledes p? ARC’s hjemmeside: *"Hvilke h?rde hvidevarer kan genbruges?: Nyere produkter, der er mindre end syv ?r gamle. Produkter af god kvalitet. Produkter i p?n stand* *I f?rste omgang unders?ges produktet f.eks. for manglende knapper og om det er CE-m?rket. Senere registreres det i en database og testes for fejl. Kan produktet repareres, g?res det klar til salg i en genbrugsbutik. Hvis ikke, bruges nogle af delene som reservedele. Resten genanvendes.”* En af udfordringerne i starten af projektet var (if?lge [ARC’s ?rsredeg?relse for 2018](https://www.a-r-c.dk/media/512240/Genbrugs-%C3%85rsredegoerelse-2018.pdf)) at finde ud af hvilke produkter der kunne genbruges: *”Det har vist sig at v?re sv?rt for kunde og genbrugsvejledere at vurdere om en h?rde hvidevare er egnet til genbrug. Da der ogs? er pladsm?ssige udfordringer er aftalen derfor p? disse pladser at Recirk ser p? de h?rde hvidevarer, som der er i den eksisterende container til h?rde hvidevarer.”* N?r Recirk s?lger disse sprodukter til genbrug omtales det s?ledes p? deres [hjemmeside](https://www.recirk.com/product-page/brugte-hvidevarer-fra-kr-1600): *”RECIRK s?lger nyere hvidevarer ….. Vi har de fleste af dem i komfur, ovne, vaskemaskiner, t?rretumblere, opvaskemaskiner, kombinationsskabe, kogeplader og meget mere! ……. Alle produkter kontrolleres, testes og revideres grundigt. Apparatet vaskes / reng?res grundigt og er klar til brug.”* Lovhjemmel, der kan sikre det lovgivningsm?ssige grundlag for de ovenfor n?vnte ordninger for reparation og videresalg af h?rde hvidevarer er p? vej i Danmark: I forl?ngelse af ?ndringer af EU-direktiver har der netop v?ret h?ring af et forslag til ?ndring af milj?beskyttelsesloven med henblik p? at etablere hjemmel til at ?ndre reglerne for udvidet producentansvar for elektronikaffald med henblik p? at sikre mere genbrug og en bedre genanvendelse af elektronikaffald. I f?lge [bem?rkningerne til lovforslaget](https://www.hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/63427) er hensigten at, *”affaldsakt?rer f?r mulighed for at indsamle elektronikaffald fra husholdninger til forberedelse med henblik p? genbrug og genanvendelse udenom den etablerede producentansvarsordning, som bl.a. omfatter en kommunal indsamling af elektronikaffaldet fra husholdningerne.”* ## De kommende EU ecodesign-krav Det er endnu for tidligt at sige, hvordan de nye EU eco-designkrav om bedre reparationsmuligheder for opvaskemaskiner, lyskilder og tastaturer, der tr?der i kraft fra 2021, vil p?virke produktdesign og forretningsmodeller, men virksomhederne m? forventes at v?re i gang med at forberede sig. Det reguleringsm?ssigt sp?ndende ved ecodesign-kravene er, at de er obligatoriske og vil g?lde alle produkter inden for et produktomr?de. Dvs. i mods?tning til milj?m?rkekrav er EU’s eco-designkrav IKKE frivillige krav, som en virksomhed kan v?lge at leve op til. ## ?nsker for 2020 inden for produktlevetid og reparation Mine ?nsker for det nye ?r for produktlevetid som del af cirkul?r ?konomi bygger videre p? ?nskerne for 2019: * at reparationscafeernes milj?m?ssige og strategiske betydning styrkes * at producenter og forhandlere begynder at tage mere ansvar for forbrugsgoders holdbarhed og for mulighederne for billigt at reparere de produkter, som de producerer og s?lger * at detailhandelen begynder at l?gge pres p? deres leverand?rer ved gradvist kun at s?lge produkter, der lever op til EU’s kommende ecodesign-krav * at producenter og detailhandel viser st?rre interesse for at l?re af brugernes, reparationscafeernes og de kommercielle reparat?rers erfaringer med henblik at sikre l?ngere produktlevetider gennem bedre kvalitet og bedre brugerinformation * at der kommer konkurrence p? omr?det mellem danske detailhandlere om l?ngere produktlevetider og billigere reparationsmuligheder * at der i den nationale ressource- og affaldsstrategi bliver fokus p? forl?nget produktlevetid * at der som led i at vurdere hvordan strategien p?virker ressourceforbrug og produktlevetid, udvikles indikatorer for denne form for affaldsforebyggelse og bygges videre p? bl.a. en rapport udarbejdet for Milj?styrelsen allerede i 2014(!) om [indikatorer for affaldsforebyggelse](https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2014/09/978-87-93178-77-9.pdf). Indikatorerne b?r if?lge rapporten fokuseres p? de f?lgende tre aspekter af affaldsforebyggelse: reduktion af *”a) Affaldsm?ngden, herunder via genbrug af produkter eller forl?ngelse af produkternes levetid, b) De negative konsekvenser, som det producerede affald har for milj?et og menneskers sundhed eller c) Indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter”*
            14 Kommentarer
          • Poul-Henning Kamp
            PHloggen

            Julegave til sm? atomreaktorer

            Et par dage f?r jul offentliggjorde NRC en julegave til dem der udvikler sm? atomreaktorer. Men vi tager den lige forfra... I USA har man en *"Code of Federal Regulation"*, "CFR", der i princippet indeholder alle de regler ministerierne vedtager. (Lovgivningen findes derimod i *"United State Code"*, "USC"). CFR er indelt i "Titler", i store tr?k en "titel" per ministerium og "Title 10" er Energiministeriet, *"Department of Energy", "DoE", for hvem 3/4 af arbejdet er atomv?ben. Hver titel er igen indelt i "Parts" og *"10 CFR Part 50"* handler om licensering af civile atominstallationer. I kapitel 47 af *"10 CFR Part 50"* handler det om *"Emergency Plans*". I subsektion "c(2)", st?r der at *"Generally, the plume exposure pathway EPZ for nuclear power plants shall consist of an area about 10 miles (16 km) in radius and the ingestion pathway EPZ shall consist of an area about 50 miles (80 km) in radius."* Allerede tilbage i 2008 var der nogen der havde l?st s? langt og spottet at der ikke ville komme ret meget gang i sm? og evt. modul?re atomreaktorer, hvis deres katastrofeplaner skulle v?re magen til dem der g?lder for et GW(termisk) eller st?rre atomkraftv?rk. I maj 2015 var NRCs stab klar til at bede den politiske ledelse om tilladelse til at p?begynde forberedelsen af en nu *"rulemaking"*, s?ledes at de faktisk havde et budget til opgaven. Det blev vedtaget i august samme ?r og ?ret efter, sidste dag i maj 2016, kom stabens forslag til hvorledes man kunne ?ndre reglerne, som tre uger senere fik ledelsens godkendelse. I august 2016 blev der holdt en *"Category 3"* h?ring for at f? input fra *"stakeholders"* om det ville nytte noget hvis man tilf?jede en valgmulighed for *"performance-based"* godkendelse af katastrofeplanerne og det var der bestemt stemning for. I april 2017 blev f?rste udkast til ?ndringerne sendt i offentlig h?ring i 75 dage og forskellige baggrunds analyser blev offentliggjort, herunder ?konomi mv. En m?ned inde i h?ringsfase blev der afholdt borgerm?de og i alt indkom der 57 h?ringssvar med ialt 223 kommentarer. I November 2017 offentliggjorde staben s? den *"Regulatory Basis"*, groft sagt den juridiske argumentation for at NRC har lov til at ?ndre disse regler. I Oktober 2018 var alt klappet og klart til den offentlighedfasen af det endelige ?ndringsforslag, der igen startede en 75 dages h?ringsperiode. Et af kravene til "anvarlig regulering" er at man overvejer de ?komiske virkninger af reglerne p? b?de samfundet som s?dan og dem reglerne rammer. If?lge appendix 2, ansl?r NRCs stab at branchen kan spare mellem 5.8 og 9.7 millioner dollars takket v?re de ny regler og at det ikke vil koste skatteyderne noget. Den 17 december 2019 kunne den politiske ledelse af NRC [endeligt vedtage](https://www.nrc.gov/reading-rm/doc-collections/news/2019/19-063.pdf), at stort set alle andre end allerede godkendte og nye atomreaktorer over 1GW termisk[1], i stedet for de rigide 10 og 50 mils radier, kan [ans?ge med en performance-based katastrofeplan](https://www.nrc.gov/docs/ML1813/ML18134A086.html). Tillykke med det! Der medf?lger en *"Regulatory Guide" som forklarer hvad NRCs stab [vil kigge efter n?r s?danne planer skal godkendes](https://www.nrc.gov/docs/ML1821/ML18213A278.pdf) og det er nok det n?rmeste man pt. kommer en forst?else af pr?cis hvor meget billigere katastrofeplaner man kan slippe afsted med. Jeg skal ?rligt indr?mme at jeg ikke har l?st og analyseret dette dokument til bunds, men mit umiddelbare indtryk er, at den st?rste forskel er at man kan f? lov til at bruge en vejrmodel og reaktorens faktiske indhold af radiaktivitet til at fastsl? hvilken st?rrelse og hvilken form de to sikkerhedsszoner beh?ver have (side 60 ?verst.) I direkte forl?ngelse har NRC ogs? givet Tennessee Valley Authority *"Early Site Permit"* til *"Clinch River Site"* (N?r Oak Ridge) som er udset til at experimentere med sm?/modul?re reaktorer. Denne tilladelse har stort set kun betydningen "det vil ikke v?re totalt spild af jeres tid at skrive en rigtig ans?gning". Det ville det have v?ret under den gamle regel, for der bor alt for mange mennesker indenfor 50 mil gr?nsen. Jeg har pindet forl?bet ud, fordi vi ofte h?rer l?nestolsreaktorfysikerne sige "man skal bare...!". Her kan de se hvad "bare" indeb?rer i USA. Hele m?llen med frem og tilbage og adskellige h?ringer er helt normal og g?lder hele den f?derale regerings regelproduktion, fra udstedelse af licenser til radioamat?rer, tourguider og atomkraftv?rker til gr?nsev?rdien af bly i maling i gymstiksale og hastighedsgr?nser p? skovveje. Som udgangspunkt er h?ringsfristerne i USA faktisk 180 dage, men NRC kunne bruge den korte 75 dages h?ringsfrist, fordi reglerne kun ber?rte *"professionals"* og ikke borgerne direkte. *phk* [1] Det siger sig selv at de "store atomreaktorer" med det samme blev misundelige og bad om ogs? at f? lov til at lave *"performance based'* katastrofeplanl?gning, men den blev lagt d?d af NRCs stab.
            160 Kommentarer
          • Svend T?fting
            Intelligent transport

            K?rselsfradraget skal omkalfatres

            Politikerne har i de seneste 12 ?r gentagne gange gjort det billigere og billigere at k?re i bil. Og det har betyder 400.000 flere biler p? vejene og en voldsom stigning i tr?ngslen. Og hvem er det, der skaber tr?ngsel p? vore veje morgen og eftermiddag. Ja der er pendlerne. Der pendles l?ngere og l?ngere og antallet af personer i pendlerbiler er siden 1980’erne faldet fra ca. 2 personer til 1,08! En analyse fra Dansk Byggeri viser, at den samlede pendling er steget 35 procent de seneste 15 ?r. Og der er tilskud til at pendle - og det, at det bliver billigere og billigere at k?re i bil, ja det opfordrer til at s?ge arbejde l?nge v?k - og s? m?ske k?be en bil ekstra. Og n?r du s? lige har en bil mere - ja s? bliver den brugt til mange andre form?l. Det er en snigende adf?rds?ndring, der giver mere biltrafik og mere CO2. Og hvad snakker vi om? Ja, der er ca. 2,8 mio. danskere, der gennemsnitlig pendler 21 km hver dag. Ca. halvdelen har mere end 10 km p? arbejde. Og 250.000 har mere end 50 km p? arbejde. Og pendlerne st?r for 20-25% af den samlede biltrafik – men pendlertrafikken er kritisk, for den st?r for hovedparten af trafikken p? vejene morgen og eftermiddag og skaber stor tr?ngsel. Og hvad kan vi g?re? Ja, vi skal reducere pendlertrafikken, og det er den snigende adf?rds?ndring, som jeg flere gange har p?peget, vi skal have fat i. De stadig billigere biler de seneste 12 ?r har betydet, at vi k?rer mere og mere i bil. Og denne udvikling vil forts?tte hvis der ikke sendes kraftige signaler fra regeringen om, at det fremover ikke bliver billigere at k?re i bil. Der er forskellige virkemidler. En af dem er k?rselsfradraget. Det vi v?re naturligt at se det efter i s?mmene. K?rselsfradraget, som vi kender det i dag blev indf?rt i 1985, og det er grundl?ggende ikke ?ndret ret meget. S? der er vist snart behov for et serviceeftersyn. K?rselsfradraget blev i 2018 brugt af omkring 1,1 mio. skatteydere. I 2020 gives der 1,96 kr. for daglig k?rsel p? mellem 24 km og 120 km og herover er det 0,98 kr. Og det giver en skattefordel til pendlerne p? ca. 5 mia. Og hvad b?r der s? g?res? Gr?nsen p? de 12 km p? arbejde b?r forh?jes. Det er en afstand, der kan cykles i hvert fald p? el-cykel. Gr?nsen i Norge er eksempelvis 35 km og s? er kilometertaksten her ogs? kun 60% af den danske. Der gives ogs? fradrag p? 110.- til at pendle over Storeb?lt – og her koster en enkeltbillet for en pendler kun 51.-. Her kan det i parentes bem?rkes, at det fra 2018 blev 15% billigere at k?re over Storeb?lt. Men det gav ikke anledning til at reducere fradraget. Det virker ogs? urimeligt, at det kun er afstanden, der afg?r fradraget. Politikerne taler meget om at f? flere til at anvende kollektiv trafik. S? fradraget for at k?re i bil b?r ikke g?lde pendlere, der har rimelig mulighed for alternativt at anvende kollektiv trafik. Det g?lder fx 3200 daglige pendlere mellem Odense og K?benhavn. Skatteministeriet vurderede i 2013, at en afskaffelse vil betyde en reduktion til biltrafikken p? 15%. Men det blev samtidig p?peget, at dyrere transport vil koste mobilitet og arbejdspladser. Og her har Regeringen en udfordring. For det er i rammeforliget om klimaloven sagt, at initiativer ikke m? koste arbejdspladser. Og her skal der ikke megen fantasi til at forestille sig, at nogle politikere vil p?st? at det koster arbejdspladser, hvis vi g?r det dyrere at pendle. Derfor at det n?dvendigt samtidig at stille andre muligheder til r?dighed. Det kan v?re at honorere pendlerne, der k?rer sammen ved hj?lp af ny teknologi. FDM har lige lanceret en samk?rsels-app Ta'Med i Lautrupparken i Ballerup. Det kunne v?re en ide at knytte skattefradraget til en lignende app, som g?r det fordelagtigt at k?re sammen. Jeg tror ogs? k?rselsfradraget er med til at legitimere at der k?res mere i bil end der egentlig er ?konomisk grundlag for. For fradraget d?kker faktisk kun en meget lille del af de faktiske omkostninger. Den skattem?ssige effekt er kun 26% eller ca. 50 ?re pr. km. Men det indg?r ikke i pendlerens kalkulationerne. S? det reelle tilskud skal nok v?re mere synlig. Den store fejl ved den nuv?rende ordning er, at den ikke fremmer anvendelse af kollektiv trafik. Det var faktisk s?dan f?r 1985, at der kun kunne gives fradrag for bilk?rsel, hvis det var over en time langsommere at anvende kollektiv trafik. Det gav dengang store administrative omkostninger. Men det g?r det ikke i dag - Rejseplanen kan meget let give n?jagtige oplysninger. S? pendlere, der kan anvende kollektiv trafik, b?r ikke have k?rselsfradrag. Det g?lder som sagt de 3200 pendlere mellem Odense og K?benhavn – og mange andre. S? mit forslag er, at der ses p? k?rselsfradraget med helt nye ?jne. Det kan give et klart politisk signal, som kan medvirke til, at vi f?r vendt den snigende adf?rd, der fremmer bilk?rslen, til en mere klimavanlig adf?rd. Det kan p? sigt medvirke til, at vi sammen kan n? de 70% reduktion af CO2. Vi skal fremover alle t?nke anderledes.
            121 Kommentarer
          • Poul-Henning Kamp
            PHloggen

            Smadrem?ndenes ?rti

            N?r historikere en gang skal opsummere de seneste ti ?r[1], tror jeg de vil opsummere det som overskriften. Fra [nyliberale fanatikere](https://da.wikipedia.org/wiki/Anders_Fogh_Rasmussen) over [korrupte krejlere](https://da.wikipedia.org/wiki/Lars_L%C3%B8kke_Rasmussen), [inkompetente fars-drenge](https://en.wikipedia.org/wiki/David_Cameron) til [rablende](https://en.wikipedia.org/wiki/Boris_Johnson) og [galninge](https://en.wikipedia.org/wiki/Donald_Trump) er der blevet smadret st?rre samfundsv?rdier og mere af civilizationen de sidste ti ?r, end nogensinde f?r i fredstid. Skatteopkr?vningen i Danmark er blevet smadret i til ubrugelighed, skatte?lene til gunst. Kriminalpolitiet har ikke tid til andet end de simple og hurtige sm?sager, de komplexe forbrydelser rige mennesker laver henl?gges p? grund af manglende resourcer. Ordenspolitiet kan aldrig genkende deres egne betjente p? fotos af beg?ede overgreb, men vil gerne have lov til at bruge ansigtsgenkendelse s? de n?ste gang ved pr?cis hvem der viste den store banan fra Kina et flag han ikke br?d sig om. Kommunerne ans?tter konsulenter der betales efter hvor mange penge de stj?ler fra handicappede. Simpel korruption og bestikkelse er f?rt helt op til statsministerplan i Danmark. England har spildt to ?r af hele Europas tid med deres Brexit fiasko. Og b?de England og USA accellererer direkte imod vaske?gte facisme med ?jene ?bne og den nationale presse i ryggen. USAs f?rste sorte pr?sident endte som en glansbilledepr?sident, fordi USA stadig er s? gennemsyret af racisme at b?de kongressen og den efterf?lgende pr?sident kunne og har gjort det til en ?ressag at omg?re enhver beslutning og fremskridt der skete i Obamas pr?sidentperiode. Men der er ogs? lyspunkter. Ude i krogene af vesten sker der stadig ting der tr?kker i den rigtige retning, men det sker i stort omfang p? trods af, mere end takket v?re, politikerne. Kina og Indien gjort mere for klimaet end hele resten af verden tilsammen i de seneste ti ?r, i mods?tning til USA, Australien, Canada og Rusland der stadig skovler kul p? klimakatastrofen. Kigger man efter lande hvor ting faktisk bev?ger sig fremad, er det karakteristisk hvor mange af dem der er under ledelse af yngre kvinder: New Zealand, Scotland, Finland, Norge, Island, Estland, Belgien. Mette Frederiksen har endnu ikke kvalificeret Danmark som "et land hvor ting bev?ger sig fremad", men med undskyldningen til Godhavnsdrengene viste hun mere format fra det kontor end vi har set l?nge. Mit st?rste ?nske for det n?ste ?rti er billedet fra et G7/G8 m?de, hvor de medbragte "f?rstem?nd" bliver vist rundt p? et automobilmuseum, mens den enlige f?rstedame gaber k?ben af led. *phk* [1] Hvorfor starter ?rhundreder og ?rtusinder p? xxx1 men ?rtier p? xxx0 ?!
            72 Kommentarer
          • Louise Floor Frellsen
            Patentkontoret

            Nyt?r med et brag

            Fyrv?rkeri er en af de ting, vi her i Danmark forbinder med fejring af nyt?ret. Som de fleste nok ved, blev fyrv?rkeriet opfundet for mange hundrede ?r siden i Kina, s? det er der ikke meget nyt i. Alligevel ser vi l?ssevis af patenter, der har med fyrv?rkeri at g?re. #Alt det rundt om# Langt de fleste af de patenter, der bliver s?gt, der har med fyrv?rkeri at g?re, har netop kun med fyrv?rkeri ”at g?re”. Det handler alts? ikke s? meget om, hvad det er for nogle kemikalier, der bliver puttet i, men mere om hvordan vi f?r det skudt af sted – og is?r om hvordan vi s?rger for, at det er sikkert at g?re. Man kommer jo ikke rigtig udenom, at det at lave eksplosioner for sjov, er en lidt risikabel aff?re, s? der er rig mulighed for at videreudvikle, hvordan vi passer p? os selv og hinanden, n?r nu vi insisterer p? at lege med krudt. Patenterne inden for omr?det str?kker sig fra at flytte rundt p? store m?ngder fyrv?rkeri, n?r det skal ud til butikkerne, som for eksempel en kombineret [fragtbeholder og fremvisningsstander](https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/036915389/publication/US7096790B1?q=US7096790). Og s? til hvordan vi s?rger for, at fyrv?rkeriet ikke v?lter, og at vi kan holde os p? afstand, n?r vi vil fyre det af. Som for eksempel med en holder, [der styres med en fjernbetjening](https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/025524881/publication/US2003070572A1?q=US20030070572%20). #De store shows# Der findes skam ogs? fyrv?rkeripatenter, der g?r mere p?, hvordan det ser ud, end p? hvordan vi beskytter os selv. En af frontl?berne p? det omr?de er faktisk Disney. De lever jo ikke kun af at lave tegnefilm, men ogs? af deres forlystelsesparker og store shows, og fyrv?rkeri spr?nger lystigt bag deres logo i begyndelsen af mange af deres film. S? jeg burde nok ikke have v?ret s? overrasket, som jeg var, da jeg fandt ud af, at de var nogen af de f?rste, der s?gte om patent p? et system til[ pr?cisionsaffyring af fyrv?rkeri](https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/025223422/publication/EP0620910B1?q=US%205339741), for at f? Mickey op p? himlen. #Fyrv?rkeri uden affyring# Disney er stadig godt i gang med at pr?ve at finde p? nye m?der at lege med fyrv?rkeri p?. En af mulighederne for at ?ge pr?cisionen, er ved ikke at affyre noget som helst, men i stedet at holde det deroppe. De har simpelthen foresl?et at lave [droner](https://worldwide.espacenet.com/patent/search/family/051351822/publication/US2014236388A1?q=US%202014%2F0236388), der kan holde til at flyve rundt med fyrv?rkeri p?. Det er da i hvert fald en brug af droner, jeg ikke selv havde overvejet. Har du selv pr?vet at blive overrasket af, hvordan nogen har fundet p? en ny m?de at sende fyrv?rkeriet op? Rigtig godt nyt?r og pas nu godt p? jer selv derude!
            3 Kommentarer
          • Michael S?gaard J?rgensen
            Cirkul?r ?konomi

            Tid til producentansvar: Kildesortering af plastaffald halter i en del virksomheder

            Der er sagt og skrevet meget om plast, plastaffald og plastemballage i Danmark i 2019 – og med god grund. If?lge en rapport udarbejdet af Ramb?ll for [Milj?styrelsen ](https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/05/978-87-7038-070-6.pdf)i 2019 blev der i Danmark i 2016 importeret 1,35 millioner ton plast og plastprodukter til Danmark og eksporteret 0,51 mio. ton plast og plastprodukter. Det samlede plastforbrug er en del st?rre, fordi de n?vnte tal ikke omfatter plastkomponenter i importerede produkter, som delvist er af plast som computere og biler, og heller ikke omfatter plastemballage fra importerede varer. Der genereres i Danmark ca. 340.000 ton plastaffald om ?ret fra husholdninger og erhverv, hvilket svarer til ca. 3 pct. af den samlede affaldsproduktion i Danmark (fraregnet jord). Cirka 1/3 af plastaffaldet indsamles - med mulighed for genanvendelse – dvs. at 2/3 af plastaffaldet g?r tabt for genanvendelse. ## Behov for ?get fokus p? erhvervsaffald Fokus i diskussionerne om plast og plastaffald har ofte v?ret p? detailemballage og husholdningsaffald. Ofte kritiseres den kommunale anvisningsret i forhold til husholdningsaffald og de forskellige former for kildesortering af husholdningsaffald hos forskellige kommunale affaldsselskaber for at blokere for udviklingen af levedygtige markeder for genanvendte r?varer. Kritikken er bl.a. fremf?rt i relation til vanskelighederne med at udvikle st?rre markeder for genanvendt plast. Men m?ske burde diskussionen i h?jere grad (ogs?) fokusere p? erhvervsaffald. Og m?ske burde det offentliges rolle i planl?gning af kildesortering og genanvendelse v?re st?rre. En analyse af udsorteringen af plastaffald i virksomheder i den n?vnte Ramb?ll-rapport om de nationale plastmaterialestr?mme i Danmark indikerer s?ledes, at hvor det offentlige **ikke** er involveret i planl?gningen af kildesortering af affald – nemlig ved erhvervsaffald - g?r det ikke s? godt med at kildesortere og dermed skabe grundlag for genanvendelse. Rapporten analyserer bl.a. kildesorteringen af plastaffald i virksomheder i tre brancher (bygge- og anl?gsomr?det, hotel- og restaurationsomr?det samt landbruget). I rapporten skriver Ramb?ll p? baggrund af sp?rgeskemaer og interviews med virksomheder inden for de tre brancher: *”Vores analyse bekr?fter endvidere de indledende antagelser om, at der i forbr?ndingsegnet affald gemmer sig en stor m?ngde plast. Sp?rgeskemaunders?gelsen og ikke mindst interview indikerer, at virksomhederne i alle tre brancher smider store m?ngder plast ud med det blandede affald, p? trods af at de i flere tilf?lde er forpligtede til at udsortere plasten til genanvendelse. En generel anbefaling p? tv?rs af de tre brancher er derfor at oplyse virksomhederne i brancherne bedre om pligt til udsortering.”* Ramb?ll beregner i rapporten udsorteringen af plastaffald inden for de tre brancher til henholdsvis ca. 20%, ca. 10% og ca. 25%. Disse ikke imponerende udsorteringsprocenter er i hvert fald ikke h?jere end for husholdningsaffaldet. Genanvendelsen af de relativt sm? m?ngder affald, der udsorteres i virksomhederne, er – if?lge Ramb?ll-rapporten - dog h?j, antagelig fordi der er tale om relativt store m?ngder ensartet plast. I alle tre brancher omfatter plastaffaldet plastemballage. P? hotel- og restaurationsomr?det er affaldet derudover bl.a. k?kkenredskaber og beholdere, i landbruget (engangs-)produktionsv?rkt?j og p? bygge- og anl?gsomr?det er det materialer anvendt til vejsp?rring, afd?kning m.m. I deres analyse peger Ramb?ll p? behovet for *”at se n?rmere p?, om tilsynet med virksomhederne fungerer optimalt.”* Dvs. at kommunerne skal overveje, om de f?rer tilstr?kkeligt tilsyn med virksomheders affaldssortering inden for de tre brancher og f?r p?peget problemer med kildesortering af affald. En del af problemet kan v?re, at de private affaldsvirksomheder, som tilbyder affaldsafhentning til disse brancher, ikke har tilstr?kkeligt fokus p? at tilbyde systemer med kildesortering og efterf?lgende salg af udsorterede fraktioner til genanvendelse. M?ske eftersp?rges s?danne systemer heller ikke af alle virksomheder inden for de tre unders?gte brancher, hvor en del virksomheder er SMV’er. De p?g?ldende branchers organisationer (Dansk Byggeri, HORESTA og Landbrug & F?devarer) har derfor en vigtig opgave i at opbygge deres medlemsvirksomheders kompetence inden for affaldsforebyggelse og affaldssortering. ## Det er vigtige brancher, hvor kildesorteringen halter Flere rapporter n?vner, at ca. 6% af verdens ?rlige olieforbrug anvendes til produktion af plast til produkter og emballage, hvilket er p? niveau med det ?rlige olieforbrug til luftfart. Cirka halvdelen af plasten anvendes til emballage og andre engangsprodukter, og den anden halvdel anvendes til produkter med l?ngere holdbarhed som bygningskomponenter, m?bler, elektronik, t?j m.m. (Se bl.a. WEF’s rapport [”The New Plastics Economy”](http://www3.weforum.org/docs/WEF_The_New_Plastics_Economy.pdf)). If?lge [EU’s strategi for plast i en cirkul?r ?konomi](https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2df5d1d2-fac7-11e7-b8f5-01aa75ed71a1.0021.02/DOC_1&format=PDF) var de st?rste anvendelsesomr?der for de 49 mill tons plast, som blev forbrugt i EU-28 (+ Norge og Schweiz) i 2015: * Emballage: ca. 40% * Bygge- og anl?gsomr?det: ca. 20% * Bilindustrien: ca. 9% * Elektronik: ca. 6% I EU genereres ca. [25 mill tons plastaffald](https://eur-lex.europa.eu/resource.html?uri=cellar:2df5d1d2-fac7-11e7-b8f5-01aa75ed71a1.0021.02/DOC_1&format=PDF) om ?ret med emballage (59%), elektronik (8%), biler (5%) og landbrug (5%) som omr?der med mest plastaffald. Dvs. alle tre unders?gte brancher er v?sentlige brancher, n?r det kommer til plastforbrug og plastaffald. ## Er milj?belastningen fra plastproduktion og -forbrug undervurderet? Hvad er konsekvensen af den lave kildesortering af virksomheders plastaffald? Lav kildesortering betyder lav genanvendelse som betyder, dels at en stor del af plastaffaldet efterf?lgende afbr?ndes med klimabelastning til f?lge, dels at yderligere fossile olie- og gasressourcer skal anvendes som r?vare til produktion af ny plast, hvilket derudover kr?ver energiressourcer til produktion af plasten. M?ske er ressourceforbruget- og dermed milj?belastningen ved plastproduktion og –forbrug endda undervurderet. Det fremg?r s?ledes ikke af bl.a. WEF-rapportens og EU-rapportens opg?relse af anvendelsen af fossile ressourcer til plastproduktion, om energiforbruget til plastproduktionen er medregnet. Hvis man ser p? produktionen af f.eks. polyethylen, s? indeholder 1 kg polyethylen fossile ressourcer svarende til 40 MJ (= beregnet som plastens br?ndv?rdi), mens der anvendes n?sten dobbelt s? mange energiressourcer til produktion af plasten – ca. 75 MJ/kg (se f.eks. [Handbook on Environmental Assessment of Products (2003)](https://www2.mst.dk/Udgiv/publications/2003/87-7972-683-6/pdf/87-7972-684-4.pdf)). Hvis det er rigtigt, at energiforbruget til produktionen af plast **ikke** er medregnet i ressourceforbruget til plastproduktionen og med 80% af verdens energiproduktion baseret p? [fossile ressourcer ](https://www.iea.org/data-and-statistics), s? kan det fossile ressourceforbrug til produktion af plast i dag v?re ca. 15% af den ?rlige produktion af fossile energiressourcer. Det g?r n?dvendigheden af l?ngere levetid for plastprodukter, bedre affaldssortering samt genbrug og genanvendelse endnu st?rre. ## Hvordan bliver kildesorteringen og genanvendelsen af plast ?get? Ramb?ll peger p? manglende ?konomisk incitament som en af ?rsagerne til den lave kildesortering i de tre brancher. Dvs. at h?jere affaldsafgifter kan v?re et vigtigt virkemiddel sammen med den tidligere n?vnte r?dgivning af virksomhederne til at ?ge kildesorteringen og dermed skabe grundlag for ?get genanvendelse af plast. H?je afgifter kan ogs? betyde, at virksomheder begynder at eftersp?rge produkter med l?ngere holdbarhed og emballage, der er lettere at adskille, og producenter m?ske etablerer tilbageordninger for emballage og for overskydende produkter. Man kan ogs? forestille sig en r?vareafgift i stil med den [plastemballageafgift](https://www.ft.dk/ripdf/samling/20191/lovforslag/l75a/20191_l75a_som_vedtaget.pdf), der blev en del af aftalen om finansloven for 2020 og blev vedtaget kort f?r jul. Det er vigtigt, at en r?vareafgift differentierer mellem forskellige typer plast og ikke kun afh?nger af plastens v?gt. En differentieret afgift (dvs. med s?kaldt gebyrmodulering) skal tilskynde virksomheder til at integrere milj?hensyn i produktudvikling. F.eks. kunne produkter af genanvendt plast have en lavere afgift end produkter af jomfruelig plast. Ligeledes kunne produkter, der let lader sig adskille og kildesortere og dermed giver grundlag for genanvendelse, have en lavere afgift. Disse overvejelser er de samme, som flere organisationer ([Dansk Erhverv](https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/dansk-erhverv-plastafgift-gaar-stik-i-mod-klimapartnerskabernes-gode-arbejde), Plastindustrien og Dansk Affaldsforening) pegede p? i en kritik af den vedtagne ”flade”, ikke-modulerede plastemballageafgift. ## Danmark b?r indf?re producentansvar for erhvervsemballage og -emballageaffald Selvom diskussionen i Danmark om det kommende udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald i alle EU-lande fra 2024 ofte har fokus p? husholdningsemballage, s? kan dette producentansvar ogs? omfatte erhvervsaffald. If?lge Milj?styrelsen er Danmark i dag et af de eneste EU-medlemslande, som ikke allerede har udvidet producentansvar for emballage. Derfor har Milj?styrelsen i 2019 f?et foretaget et s?kaldt [”nabotjek”](https://www2.mst.dk/Udgiv/publikationer/2019/01/978-87-7038-030-0.pdf) af udformningen af producentansvaret i fire andre europ?iske lande (Holland, Tyskland, Sverige og Belgien). Det er vigtigt at huske, at direktivet giver det enkelte medlemsland ret meget frihed i udformningen af producentansvaret. Rapporten beskriver ligheder og forskelle mellem de fire landes systemer for udvidet producentansvar. Erhvervsemballage er omfattet af producentansvar i Holland, Sverige og Belgien, mens det ikke er tilf?ldet i Tyskland. I Sverige d?kker samme system b?de husholdnings- og erhvervsemballage, mens der er etableret separate systemer for husholdnings- og erhvervsemballageaffald i Holland og Belgien. Sverige og Belgien har gebyrmodulering. Med de tre branchers lave kildesortering af plastaffald, som Ramb?ll-rapporten peger p?, b?r det kommende udvidede producentansvar for emballage og emballageaffald i Danmark ogs? omfatte erhvervsemballage og indeholde gebyrmodulering.
            2 Kommentarer
          • Poul-Henning Kamp
            PHloggen

            PHloggens Quiz 2020

            Det gik jo ret godt med 2019 quiz'en, s? vi pr?ver igen. Denne gang er alle 10 sp?rgsm?l tal-sp?rgsm?l, t?ttest p? f?r 2 point, n?ste f?r 1 point, resten f?r ingenting. 1. Hvad koster den billigste typegodkendte elbil p? det danske marked d. 1 dec ? 2. Hvor mange af USAs atomkraftv?rker producerer str?m i November ? 3. Hvor mange dage i 2020 er den ulovlige logningsbekendtg?relse g?ldende ? 4. Hvor mange anmeldelser f?r Havarikommisionen p? grund af ERTMS ? 5. Hvad er kursen p? pundet (GBP/DKK) ved ?rets udgang ? 6. Hvor mange dage har der k?rt batteritog med passagerer p? Lemvigbanen ? 7. Antal lyn registreret af DMI ? 8. Hvor stor en procentdel af danske boliger har adgang til fibernet ? 9. Antal indregistrerede personbiler med brint som drivkraft ? 10. Ugeavisen Ingeni?rens oplagstal ? Man deltager ved at skrive et indl?g i debatten herunder inden 15 januar, hvor f?rste linie indeholder de ti tal man g?tter p?. *phk*
            18 Kommentarer
          PRO.
          Dette indhold er for abonnenter.

          F? et gratis og uforpligtende pr?ve-abonnement i 3 uger
          Digitalisering p? klima-dagsordenen: KL vil have milj?hensyn i it-indk?b1

          Digitalisering p? klima-dagsordenen: KL vil have milj?hensyn i it-indk?b

          De danske kommuner er storforbrugere af it, og den position skal bruges til at g?re markedet mere milj?venligt.Det foresl?r KL i udspillet CO2-reduktion i kommunerne.

          For abonnenter p? digitech
          Derfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-l?behjul1

          Derfor er det alt for tidligt at tale om forbud mod el-l?behjul

          Den danske unders?gelse af uheld p? el-l?behjul er i sig selv ikke et argument for at forbyde el-l?behjul. Men unders?gelsen vil n?ppe g?re det lettere for udlejerne at operere i Danmark, n?r fors?gsordningen skal evalueres inden l?nge.

          For abonnenter p? mobilitytech
          Ugens skrald: Genbrugsguld g?r tabt p? grund af elektronik-, bygge- og madspild1

          Ugens skrald: Genbrugsguld g?r tabt p? grund af elektronik-, bygge- og madspild

          For abonnenter p? wastetech

          De 7 vaner, der f?rer til meget effektiv AI

          For abonnenter p? datatech

          Oplagt mulighed for bedre beskyttelse af drikkevand udnyttes ikke

          For abonnenter p? watertech
          Flere Nyheder
          starlink

          Sp?rg Fagfolket: Hvad var den lysende r?kke prikker p? himlen?2

          Gasselskaber st?r i vejen for fjernvarmeprojekter: Klimaminister lover lov?ndring17

          Nye pixels: Flere mennesker ser forskelligt indhold p? samme sk?rm

          Professor efter norsk storbrand: Advarer mod P-huse af st?l5

          PET/MR, CT-scanning, Rigshospitalet, Claes N?hr Ladefoged

          Rapport: Over én milliard billeder med patientinformation ligger blottet p? usikre servere

          Rembrandt van Rijn, Christus som tolv?rig, 1652PLUS.

          AI skal ?bne kunsten for alle: Lukkede magasiner ?bnes p? nettet1

          Ukraine Airlines PLUS.

          Milit?rekspert: Intet milit?rfly flyver s?dan, med mindre de beder om at blive skudt ned12

          Ugens job: Denne uges IT-liste indeholder 11 nye jobmuligheder
          Se hele listen
          Ugens ingeni?rjob
          • Ekspert i renseanl?g og spildevandsprocesser
            Krüger A/S
          • Lean Manager
            Siemens Gamesa Renewable Energy
          • CFD Engineer to R&D Decanters
            Alfa Laval i Danmark
          • Process and Business Improvement Manager
            Kamstrup A/S
          • Senior Mechatronics/Electronics Engineer
            Maersk Container Industry AS
          Virksomheder med flest job
          24 job online
          17 job online
          11 job online
          10 job online
          9 job online
          7 job online
          Debat og Holdninger
          Lille Memo Lars Refn Satire uge 2 2019
          Refns satire: Lille Memo
          Leder og Kronikker

          Leder: Luftigt techl?fte m? ikke skygge for politiske svar1

          Debat: N?r videnskabelig usikkerhed bliver en d?rlig undskyldning25

          Leder: Byggeriet af en CO2-fri fremtid st?r stille – selv i byggeriet3

          Kronik: G?r elafgiften afh?ngig af markedsprisen67

          Seneste kommentarer
          5 minutter

          Siemens i stormvejr: S?lger teknologi til ny kontroversiel australsk kulmine

          7 minutter

          Lynetteholmens metro bliver planlagt: Her er de tre forslag

          32 minutter

          Told og afgiftsfritagelse for k?b af vare udenfor EU er en mindre katastrofe

          34 minutter

          Hvad kan man s? ikke patentere? Del 1 – ideer, ikke opfindelser

          Flere kommentarer
          Flere Nyheder
          kolonihavehus

          Sp?rg Fagfolket: B?r jeg s?nke temperaturen i kolonihavehuset om natten?5

          CES 2020: Bilerne vil have fat i dine f?lelser

          Norges rigeste oliefelt f?r verdens st?rste platform

          Ugens debat: Ophedet debat om varmepumper og fjernvarme54

          Et lyn over Stillehavet bragte danskere p? forsiden af Science3

          Australien brand skovbrand bushbrand

          12 ?r gammel klimarapport: I 2020 begynder massive skovbrande i Australien63

          vindm?lle motorvej

          Skrappere krav skal komme 'falsk' gr?n str?m til livs35

          PS752 flystyrt iran teheranPLUS.

          Nye oplysninger peger i retning af nedskydning – Iran fastholder teknisk fejl2

          Hovedstaden 2070PLUS.

          ?Gambler-politik? p? Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser8

          Foto og Video
          play_circle_outlineArriva elbus
          Video: Kom t?t p? de nye k?benhavnske elbusser
          play_circle_outlineNordstream, gas, solitaire

          人人看视频

          photo_libraryNordstream2, gas, Solitaire

          人人看视频

          photo_libraryX-29Plus.

          Se de mest spektakul?re X-fly gennem tiderne

          photo_librarying.dk

          Ing.dk fylder 25: Her er de 'pinlige barndomsbilleder'

          photo_librarysas, airbus, a350, fly

          Se flydele fra hele Europa blive samlet i Airbus-fabrik

          Trafikuheld trafikulykke trafikdr?bte

          Data-kaos i norske myndigheder: It-fejl kan have p?virket straffesager

          Rapport: Over én milliard billeder med patientinformation ligger blottet p? usikre servere

          Mest l?ste
          • Ny Android-malware lukker ned for Google Play Protect og giver gode anmeldelser til andre ondsindede apps

          • Tidligere Microsoft-medarbejder: Jeg lyttede til optagelser fra Cortana og Skype p? min laptop

          • Rapport: Over én milliard billeder med patientinformation ligger blottet p? usikre servere

          • CFCS sl?r pjalterne sammen med l?k-databasen ?Have I Been Pwned?

          • Data-kaos i norske myndigheder: It-fejl kan have p?virket straffesager

          Mest kommenterede
          • Nye krav til kodeord i Uni-Login m?der kritik: ?I virkeligheden er det ikke sikkerhed – det ligner bare sikkerhed?

          • Dovne Y2K-rettelser giver nye Y2020-fejl

          • C blev ?rets programmerings?sprog i 2019

          • Wifi er notorisk usikkert: ?Opf?r dig, som om du altid er p? et offentligt hotspot?

          • G?r surfingen sikrere og mindre irriterende: Her er den nye Firefox

          Blogs
          • Hvad skal man forvente af WiFi?

          • Statens brug af business cases

          • Er en $200 ARM 64-bit laptop noget v?rd

          • Kerne1 og Kerne2

          • Trends for en 20’er …

          Flere blogs
          Webinarer og White-papers
          Sponseret indhold
          Comsol

          S?dan f?r hele virksomheden gavn af simuleringskompetencer

          Webinarer

          S?dan f?r hele virksomheden gavn af simuleringskompetencer

          S?dan kobles strukturel mekanik sammen med andre fysikker til multifysiske simuleringer

          Gratis webinar: Kom godt i gang med en enterprise-ready cloud-platform

          Whitepapers

          State of email security 2019

          Threat Intelligence report

          How to drive GDPR compliance with vulnerability management

          Bagsiden
          Manolis Papadakis, DTU Basket

          Bagsiden - DTH’s Dreikommavierzehn-hold

          R?rspiral

          Bagsiden: Sp?rgsm?l - Hvad lavede denne smukke dims i sin tid?

          Metroring

          Bagsiden: Cirkelslutning - Den ydre metroring er 56,52 m l?ngere ...

          Annonce

          Bagsiden - Danmarkshistorisk logfilmystik

          K?n

          Bagsiden: Alle k?n er velkomne ...

          Vores fokus
          • sp?rg fagfolket

            Sp?rg fagfolket

          • 2070 hovedstaden lynetteholmen fokus grafik logo 16 9 forside

            Hovedstad 2070

          • T?nkeboksen

          • Vestforbr?ndingen

            Affald og genbrug

          • IC4 Libyen

            IC4

          • backsite lynch bagside bagsiden

            Bagsiden

          • f-16 kampfly

            Kampfly for milliarder

          • Femern-forbindelse, Femern tunnel, infrastruktur

            Femern-forbindelsen

          • fff

            F?rerl?se biler

          Sektioner
          Biotek
          • Gentest-firma udvikler for f?rste gang egen medicin Plus.

          • Mystisk virus har ramt Kina: Sl? koldt vand i blodet, siger forsker Plus.

          • Ny milep?l for dna-computer: Kan udregne kvadratroden af 900

          Byggeri
          • Professor efter norsk storbrand: Advarer mod P-huse af st?l Plus.

          • PODCAST: Mysteriet om de genredigerede, kinesiske tvillinger og manglende debat om Lynetteholmen

          • ?Gambler-politik? p? Lynetteholmen: Eksperter savner overblik og overvejelser Plus.

          Elektronik
          • VR-teknologien k?mper med digital s?syge: Forsinker det helt brede gennembrud

          • Siemens i stormvejr: S?lger teknologi til ny kontroversiel australsk kulmine

          • Nye pixels: Flere mennesker ser forskelligt indhold p? samme sk?rm Plus.

          Energi
          • Gasselskaber st?r i vejen for fjernvarmeprojekter: Klimaminister lover lov?ndring

          • Sp?rg Fagfolket: B?r jeg s?nke temperaturen i kolonihavehuset om natten?

          • Ugens debat: Ophedet debat om varmepumper og fjernvarme

          Forskning
          • Ny model for knuders stabilitet Plus.

          • Debat: N?r videnskabelig usikkerhed bliver en d?rlig undskyldning Plus.

          • ?Verdens mest effektive? lithium-svovl-batteri skal femdoble batteritid

          Produktion
          • Patentmyndigheder: Nej, AI kan ikke registreres som opfinder

          • ?Beskidt, farligt og skadeligt?: Forskere advarer om jagten p? metaller og sj?ldne jordarter til gr?nne teknologier

          • Teknologisk Institut: ?Nogle tror stadig 3D-print er l?sningen p? alt? Plus.

          Rumfart
          • Sp?rg Fagfolket: Hvad var den lysende r?kke prikker p? himlen?

          • Et lyn over Stillehavet bragte danskere p? forsiden af Science Plus.

          • Interview: En boreplatform i Congo hjalp Andreas Mogensen til at blive astronaut ... men det anede han ikke dengang Plus.

          Transport
          • Unders?gelse: Partikeludledning fra dieselbiler er langt st?rre, end testmetoder viser Plus.

          • Lynetteholmens metro bliver planlagt: Her er de tre forslag Plus.

          • Professor efter norsk storbrand: Advarer mod P-huse af st?l Plus.

          Milj?
          • Siemens i stormvejr: S?lger teknologi til ny kontroversiel australsk kulmine

          • Video: Kom t?t p? de nye k?benhavnske elbusser

          • 12 ?r gammel klimarapport: I 2020 begynder massive skovbrande i Australien

          • Fagfolk advarer: Kemiske stoffer i vandmilj?et bliver ?n?rmest ignoreret? Plus.

          F?devarer
          • Her er de spektakul?re forudsigelser, der floppede fuldst?ndigt Plus.

          • Elektrochok sorterer d?de fisk fra de levende Plus.

          • Sp?rg Fagfolket: Kan man selv dyrke bakteriekulturen til den svenske specialitet L?ngfil?

          It
          • Data-kaos i norske myndigheder: It-fejl kan have p?virket straffesager

          • VR-teknologien k?mper med digital s?syge: Forsinker det helt brede gennembrud

          • Rapport: Over én milliard billeder med patientinformation ligger blottet p? usikre servere

          • Iranske hackere har l?nge pr?vet at hacke USA's elforsyning

          Karriere
          • Interview: En boreplatform i Congo hjalp Andreas Mogensen til at blive astronaut ... men det anede han ikke dengang Plus.

          • De store virksomheder opretter egne kurser – hvad g?r de sm?? Plus.

          • Ansatte arbejder ikke mest effektivt p? kontoret: S?dan kan du hente op til 5 procents ?get effektivitet

          • Skal teknologi dr?ftes i bestyrelsen? Teknologiens svar p? bilkort kan v?re vejen frem